Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Image

Jeg har længe haft et ønske om at udvide flokken med endnu en cavalier.

Bella er 9 år gammel, og selvom hun er fuldstændigt frisk og sund, er det dog tid til at tænke på en afløser, der kunne tage over om et par år, når hun helt sikkert skal pensioneres fra det fysisk meget krævende HTM arbejde. Det er meget hårdt for bevægeapparatet at udføre alle de sidelæns og baglæns bevægelser, som hun gør i vores HTM programmer, og selvom hun går/står lige og ikke læner ind imod mig, giver det sikkert et uforholdsmæssigt stort slid på sener og led.

Beansen har vist sig at have sin helt store styrke i Lydighed, så med hende laver jeg Freestyle som en dejlig afveksling, ingen HTM. Jeg synes ikke, det er fair at forlange, at hun skal kunne rumme det hele.

Toasty er Freestyle hund, forstår ikke meningen med HTM, Sienna har ikke psyke til konkurrencer, og lille Frida har sit handikap, der gør det umuligt for hende at bevæge sig ret meget sidelæns og baglæns uden ubehag.

Så jeg har i nogen tid kigget efter en potentiel ny HTM hund. Naturligvis ved man ikke, om den virkeligt har anlæg for det, men man kan håbe…

HTM/Freestyle er en hundesport, hvor show elementet spiller en ikke uvæsentlig rolle, derfor går jeg efter en cavalier med lidt usædvanligt udseende. Jeg vil helst have en, der har så meget hvidt i pelsen som muigt. Det er noget, man lægger mærke til, og i dogdancing skal man meget gerne lægge rigtigt meget mærke til hunden. :-)

En del opdrættere og andre cavalier ejere finder det lidt besynderligt, at jeg har farve, endda en ikke ønsket farvesammensætning, som vigtigt kriterium for valg af ny hvalp. Men sådan er det, når jeg skal finde en dogdancing hund.

Det næste er så at finde en opdrætter, der gør et godt stykke arbejde med hvalpenes opvækst og prægning, og som iøvrigt bruger sunde hunde i sin avl. Helst hunde, der har vist sports resultater, men dem er der desværre ikke mange af.

Dernæst kommer hvalpen selv; dens sind og temperament.

Lille Blueberry Jam opfylder de fleste af mine kriterier, jeg mangler at se hende i virkeligheden, da hun ikke bor i Danmark, Men har ingen betænkeligheder. De ting, opdrætteren fortæller mig om hende, lyder helt fornuftige. Og opdrætteren er ikke interesseret i at sende hende et sted hen, hvor hun muligvis ikke vil passe ind og trives.

Hvalpene er nu godt 8 uger gamle, har allerede kørt sammenlagt 500 km i bil, er vant til børn, andre hunde, fremmede mennesker, og har endda været på en helikopterlandingsplads.- en vigtig oplevelse for en cavalier- ;-) .

Opdrætteren er meget lydhør overfor mine forslag til prægning og tidlig indlæring af visse simple ting. For eksempel laver hun en bestemt lyd, når hvalpene skal fodres, og har gjort det lige fra de selv begyndte at spise. På den måde får jeg en kæmpehjælp med indkaldet, idet hvalpen vil forbinde denne lyd med mad, og vil komme spurtende, når den hører det :-).

Lena og jeg skal til Frankfurt den 2. og 3. juni, hvor Bella og jeg skal lave opvisning, og Bella, Beans, Toast og jeg skal konkurrere i tysk dogdancing.

Den 4. juni kører vi til Jams opdrætter og tager forhåbentligt den lille pige med hjem :-D Lena kører med for at den lille ikke skal sidde mutters alene i sin boks. Tak, Lena!

Papirerne er afleveret til fødevarestyrelsen, så alt det formelle er i orden, nu venter jeg bare, og glæder mig.

Image

Som noget nyt er vi også leveringsdygtige i ringbånd til rally lydighed.

De kan leveres i mål iflg. specifikationer i 4cm bredt polypropylen med  metalringe i hjørnerne,

og i farverne gul, orange, pink, lys blå, lime og fuchsia :-)

Priseksempel: 15 x 25 meter med metalringe i hjørnerne og 1 ring midt på hver langside   725.- plus 82.- porto

 

Nu er det tid til at træne udenfor igen.

Som noget nyt tilbyder vi lydighedsfelter

3 x 3 meter polypropylen bånd med metalringe i hjørnerne.

Farver: Gul, Orange, Pink, Lys blå, Lime

Pris: 140.- plus porto

Det er også den tid, hvor hundene fristes ekstra meget til at modstå indkaldet, af alle de spændende dufte i naturen.

Derfor her jeg tilbud på slæbeliner, 10 meter lange, 2 cm brede.

Farver: Gul, Lys blå, Rød.

Pris: 85. plus porto

jeg bestiller materialer efter påske, bestillinger indtil 11. april til:

renate.gregersen@gmail.com

 

Endeligt er det tid til udendørs træning!

Toast har lært mange ting ved at arbejde indendørs, både hjemme og i ‘vores’ træningslokale hos dyrlægen. Vi har blandt andet arbejdet med Sit, Dæk, Stå hvilket Toasty forstår og kan udføre.

Bliv-adfærden har vi trænet under anvendelse af impulskontrol øvelser med klick for ikke at tage den godbid, der bliver holdt foran hende. Klicket skal komme ret præcist i det øjeblik, jeg ser i hendes øjne at hun beslutter sig for at blive. -En god træning i at blive knivskarp til at klicke på det rigtige tidspunkt!

Dernæst ‘gå rundt om hunden’ i meget, meget små etaper, for at give god mulighed for at belønne ofte. Når jeg kan gå rundt om hende i begge retninger, træner vi Bungee Stays: gå nogle skridt væk fra hunden og kom omgående tilbage til den. På den måde undgår jeg at træne både afstand og varighed på samme tid, hvilket jeg finder uhensigtsmæssigt.Til sidst træner vi så varighed med variable længder af øvelsen.

Nu er det tid til at generalisere, og vi rykker udenfor på sådan en dejlig forårsdag.

Toast er en lidt usikker hund, og for at give hende lidt hjælp i starten, lod jeg de andre hunde deltage i øvelsen. Det har mange fordele: Toasty bliver mere sikker og jeg kan gå frem med langt større skridt, end jeg ville hvis hun skulle udføre øvelsen alene. I stedet for at gå tilbage til ‘vuggestuestadiet’, kunne jeg nu dække hende af med de andre på 15 meters afstand, gå i skjul i 15 sekunder, ½ minut og 1½ minut i løbet af en enkelt træningsgang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det samme gentog sig med Sit øvelsen, og efter ganske kort tid kunne Toasty udføre den helt alene i ½ minut på 6 meters afstand fra skjulet :-)

At have flere hunde er ikke kun ekstra arbejde, sommetider er det det rene LEAN.. ;-)

 

 

Da jeg arbejdede i Mellemøsten, tog jeg ind imellem lidt guld med fra Dubai. For 7 år siden lavede min veninde Ghita, som er guldsmed, en dejlig halskæde til mig af dette guld, og satte tre store Tahiti perler i den. Denne kæde er det eneste smykke, jeg nogensinde virkeligt har glædet mig over stort set hver eneste dag, siden jeg fik den.

I går tabte jeg den så! :-( Jeg opdagede det først sent om aftenen, og lå en stor del af natten i min seng og gennemgik de steder, jeg havde været, og prøvede at regne ud, hvor det kunne have været sket. Jeg havde den på i svømmehallen, ved jeg.

Jeg kom til den konklusion, låsen måtte være gået op, da vi var ude at gå tur på vores yndlingsmark. Jeg lægger altid hundenes liner rundt om halsen for at have hænderne fri, og når jeg så trækker i dem for at få dem fri, er kædens lås sikkert blevet revet op.

ØVØV, en meget stor mark, som vi gennemsøgte en hel time i morges. Sienna var meget ihærdig, men fandt den ikke.

Da vi kom hjem, gik jeg ned i haven og hentede vasketøj, som jeg havde hængt op igår, og lille Sienna, som var meget frustreret over ikke at have løst sin opgave, blev ved med at søge…

Pludseligt, som jeg stod med favnen fuld af vasketøj, kom min lille superhund og satte sig foran mig med min guldkæde i munden! :-) :-)

Hun var øjensynligt ikke tilfreds med manglen på resultat, og blev ved med at søge efter ting, der har min fært, selvom vi var et helt andet sted en der, hvor hun blev bedt om at søge.

Jeg hænger ikke sådan ved ting, kan godt lide at kunne sige: ‘kære Gud, tak for lån’. Men lige dette ene smykke betyder meget for mig, og jeg er meget glad for at have det tilbage, og meget, meget imponeret af min lille stjernes vedholdenhed!

Sikke en dejlig søndag :-)

 

 

 

 

Tidligere skrev jeg lidt om de ‘spilleautomater’, jeg fik fremstillet til hundene. De er gode og uopslidelige, vi har brugt dem i 4-5 år, og er stadig glade for dem.

Mindre kan imidlertid også gøre det.

Det hele startede egentligt med ‘Skuffeæsken’, en nem og billig måde at have det sjovt sammen med sin hund, og give den lidt hjernegymnastik.

Det er i al sin enkelhed en kikseæske med en snip pap hæftet til den forreste kant. Hunden skal trække i papsnippen for at åbne ‘skuffen’ og få fat i godbidden. Selve skuffen, der kan trækkes ud er opdelt i tre rum, så sværhedsgraden kan øges ved at lægge godbidden i det bageste rum.

Det er interessant at se, hvordan hundene går til opgaven med hver sin metode og efter hver sit temperament :-) Jeg bruger ikke klicker her, støtter kun med stemmen for at vise, at de er på rette vej.

Bella er ivrig og holder hovedet nogenlunde koldt.

Sienna er utålmodig, stresser lidt, bruger poter og stemme, hvorfor det hele tager frygteligt lang tid….

Frida er rolig og metodisk, ‘no big deal’…. ;-)

Tidligere skrev jeg lidt om de ‘spilleautomater’, jeg fik laver til hundene. De er gode og uopslidelige, vi har brugt dem i 4-5 år, og er stadig glade for dem.

Mindre kan imidlertid også gøre det.

Det hele startede egentligt med ‘Skuffeæsken’, en nem og billig måde at have det sjovt sammen med sin hund, og give den lidt hjernegymnastik.

Det er i al sin enkelhed en kikseæske med en snip pap hæftet til den forreste kant. Hunden skal trække i papsnippen for at åbne ‘skuffen’ og få fat i godbidden. Selve skuffen, der kan trækkes ud er opdelt i tre rum, så sværhedsgraden kan øges ved at lægge godbidden i det bageste rum.

Det er interessant at se, hvordan hundene går til opgaven med hver sin metode og efter hver sit temperament :-) Jeg bruger ikke klicker her, støtter kun med stemmen for at vise, at de er på rette vej.

Bella er ivrig og holder hovedet nogenlunde koldt.

Sienna er utålmodig, stresser lidt, bruger poter og stemme, hvorfor det hele tager frygteligt lang tid….

Frida er rolig og metodisk, ‘no big deal’…. ;-)

 

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.