Da jeg arbejdede i Mellemøsten, tog jeg ind imellem lidt guld med fra Dubai. For 7 år siden lavede min veninde Ghita, som er guldsmed, en dejlig halskæde til mig af dette guld, og satte tre store Tahiti perler i den. Denne kæde er det eneste smykke, jeg nogensinde virkeligt har glædet mig over stort set hver eneste dag, siden jeg fik den.
I går tabte jeg den så! 😦 Jeg opdagede det først sent om aftenen, og lå en stor del af natten i min seng og gennemgik de steder, jeg havde været, og prøvede at regne ud, hvor det kunne have været sket. Jeg havde den på i svømmehallen, ved jeg.
Jeg kom til den konklusion, låsen måtte være gået op, da vi var ude at gå tur på vores yndlingsmark. Jeg lægger altid hundenes liner rundt om halsen for at have hænderne fri, og når jeg så trækker i dem for at få dem fri, er kædens lås sikkert blevet revet op.
ØVØV, en meget stor mark, som vi gennemsøgte en hel time i morges. Sienna var meget ihærdig, men fandt den ikke.
Da vi kom hjem, gik jeg ned i haven og hentede vasketøj, som jeg havde hængt op igår, og lille Sienna, som var meget frustreret over ikke at have løst sin opgave, blev ved med at søge…
Pludseligt, som jeg stod med favnen fuld af vasketøj, kom min lille superhund og satte sig foran mig med min guldkæde i munden! 🙂 🙂

Hun var øjensynligt ikke tilfreds med manglen på resultat, og blev ved med at søge efter ting, der har min fært, selvom vi var et helt andet sted en der, hvor hun blev bedt om at søge.
Jeg hænger ikke sådan ved ting, kan godt lide at kunne sige: ‘kære Gud, tak for lån’. Men lige dette ene smykke betyder meget for mig, og jeg er meget glad for at have det tilbage, og meget, meget imponeret af min lille stjernes vedholdenhed!
Sikke en dejlig søndag 🙂
Read Full Post »