Det er sommer, og der vrimler med vilde dyr og deres unger! Lige for tiden er vi meget beskæftiget med AJT, da alle, undtagen Bella er rigtige spaniels, dvs. også rigtige jægere!
Alle har fået deres impulskontrol træning af forskellig art, da de var hvalpe. Impulskontrol er noget, vi anvender løbende i hverdagen: den åbne dør, som hundene ikke går ud af, før der bliver sagt ‘Fri’, alle hunden ligger roligt i deres bur i bilen med lågen åben, godbidderne, der ligger på gulvet foran dem, og bliver liggende selvom jeg forlader rummet, og lignende.
Forudsætningen for en vellykket AJT er selvfølgeligt, at indkaldet fungerer!
Jeg har et ‘supersignal’, tre stød i min fløjte, som får hundene til at vende i luften og komme spænende hen til mig. Supersignalet bruger jeg kun sjældent, det er til virkelige nødsituationer, som for eksempel at forhindre at de hetzer efter vildt eller fugle.
AJT startede jeg hos dem hver især med en mekanisk mus, der pilede afsted, hunden fik sit K/G, klick/godbid, når den så på mig og ignorerede fristelsen.
Senere blev sværhedsgraden øget ved brug af duer eller daggamle kyllinger (døde, naturligvis), der blev trukket hen over jorden i en snor. STOR fristelse, der i et godt stykke tid krævede sele og line med gummistrop, for at forhindre trækskader.
Nu er alle de voksne nået så langt, at vi kan træne og fungere i ‘det virkelige liv’ 🙂
MEN lille Beans er ‘kun’ godt 1 år, og en passioneret jæger!! Supersignalet er på plads, men er fuglene alt for tæt på (jeg slipper hende endnu ikke af linen i nærheden af løbende vildt), taber hun hovedet og spæner afsted.
Da jagt er en selvbelønnende adfærd hos hunde, er det meget vigtigt, at hun ikke før lov til at belønne sig selv på denne måde, i hvert fald ikke alt for ofte!
Noget andet er, at de andre fire kan blive fristet over evne ved at se hende spurte afsted efter fuglene, sådan at flokadfærden ‘tager over’, og de også løber….
Gruppe AJT 🙂
AJT uden Beans - der går et par græssende rådyr ca. 200 m fra os!
Hverdagslydighed og AJT kan da være udfordrende nok med en hund, med hele fem, i forskellige aldre, er det en meget interessant og udfordrende opgave.
Men spændende er det, og det kræver i hvert fald er god del opfindsomhed fra min side at finde det, der motiverer hver enkelt hund til at vise den forventede adfærd (at blive roligt hos mig)!
workingcavaliers 
Skriv et svar