workingcavaliers

Nu er det 3 uger siden, Marianne og jeg hentede Toasty i Tyskland.

Hun har på den korte tid foldet sig ud som en sjov, charmerende og helt ukompliceret lille hund. De andre cavalierer har accepteret hende helt og  fuldt, hvilket er noget usædvanligt for dem.

Den første ugestid brugte Toasty det meste af sin energi på at finde sig tilrette. Pyha, det var hårdt…Hun fik lært at gå i snor, og vi tog så småt fat på at træne indkald, dvs. at jeg kaldte hendes navn, når hun allerede var på vej hen til mig, og belønnede hende fyrsteligt.

Efter en uge begyndte jeg ganske stilfærdigt med clickertræning og impulskontrol. Det gik fint nok, hun var lidt længe om at finde ud af det der med click’et, men det kom da.

Impulskontrollen går på at tage godbidden, når jeg siger til, og at se på mig, når den mekaniske hamster, Marianne har købt til hende, spæner hen over gulvet. I stedet for at styrte efter hamsteren, forventes hun at forholde sig i ro, og se på mig. Det går meget godt, men hun er stadig i snor, sådan at hun ikke kan belønne sig selv ved at få fat i dette dejlige bytte.

Nu er jeg så småt begyndt at arbejde med shaping, og det er ikke helt nemt. Toasty tager ikke rigtigt noget initiativ, er nok ikke vant til det. Hun er også en meget forsigtig lille hund, og skal f. eks. ikke have noget af at sætte en pote på targetpladen.

Så jeg har ændret strategi, og bruger lokning i nogle situationer. Lokning er ikke noget, jeg synes særligt godt om, men kan godt se det nyttige i det i nogle situationer. Jeg bruger Jean Donaldson’s metoder, beskrevet i  ‘Train your Dog Like a Pro’, i en lidt afsvækket form, og det virker for os.

Nu kan hun sætte sig på håndsignal, vi er igang med dæk, også på håndsignal og ‘følge’.

Idag satte hun for første gang en forpote på targetpladen 🙂 (her bruger jeg ikke lokning), og fik en halv oksemedalion, da hun havde gjort det tre gange.

Hvad jeg overhovedet ikke har arbejdet med at lære hende, er at svinge sin lille rumpe ind og sætte sig næsten korrekt ved min venstre side ved indkald. Hun gør det næsten perfekt, og kan kun have lært det ved at se på de andre hunde. Jeg træner indkald mange gange i løbet af vores daglige ture i naturen, og belønner denne ‘dyre’  adfærd stort set hver gang. Med fire hunde, der gør det helt rigtigt hver gang, han Toasty jo rig lejlighed til at lære, at dette er adfærd, som betaler sig 🙂

Toast er helt anderledes at arbejde med, end nogen af de andre hunde, jeg har haft. Det kræver enorm tålmodighed og indføling, og en god observationsevne for de mindste tegn på træthed.

Jeg glæder mig over de bittesmå fremskridt, vi gør, og er spændt på, hvor denne rejse sammen vil føre os hen.

I skrivende stund, mens jeg gør mig tanker om hendes fremtidige træning, har Toast travlt med at lege vilde lege med min lille Beans, som nyder, at der er kommet ungdom i huset 🙂