Det går fremad med vores nyeste workingcavalier!
Toast har lært mange ting allerede, hverdagslydigheden er stort set på plads. Hun går nydeligt i snor, indkaldet fungerer, og hun respekterer ‘vente’, som jeg bruger, når de skal standse og ikke gå længere frem foran mig. ‘Hinter’, som betyder: alle hunde kommer hen til mig og går bag ved/ved siden af mig indtil de bliver givet ‘fri’ igen, fungerer også.
Supersignalet, tre korte stød i fløjten, som betyder: ‘slip hvad I har gang i, vend i luften og kom til mig’ arbejder vi på, og vi er igang med ‘stop hvad du gør lige nu og læg dig ned’ – et stød i fløjten. De andre cavalierer kender disse to signaler og reagerer prompte, Toasty lærer meget ved at se på dem, men vi træner det også uden de andres tilstedeværelse.
Impulskontrol lærte Toast ret hurtigt, måske fordi hun er sådan en artig hund 😉
Hvad der er meget vigtigt for mig er, at hunden er kreativ, og at den selv tager initiativ. Det var der faktisk intet af, da Toasty kom til os. Hun satte sig ned, kiggede afventende på mig for at blive dirigeret, og gik meget hurtigt sin vej, hvis dette ikke skete. Mange ting var hun direkte bange for. Hun ville for eksempel ikke gå helt hen til en ganske almindelig potetarget i form af et plasticlåg, for slet ikke at tale om at sætte poten på den. En papkasse eller anden form for æske kunne hun tøvende nærme sig, men at berøre den- nej tak…’
Nu spæner hun hen til potetarget og smækker begge poter på:-) En kasse/æske stiger hun op i og tilbyder forskellige former for adfærd mens hun er i den. Herligt!!
Det har været et interessant studie at se den lille udvikle initiativ, kreativitet og selvtillid :-), og hun er kommet langt på de 3 måneder, hun har været hos os. Nu er hun meget mere selvsikker, tør kaste sig ud i noget nyt, og søger ikke primært støtte og dirigering fra mig.
Ved indlæringen af brugen af vores ‘spilleautomater’ har jeg stort set ikke blandet mig. Naturligvis betyder det meget, at hun ser de andre hunde gøre det, men alligevel er der enorm forskel på hendes tilgang til tingene nu og for et par måneder siden.
‘Stempelmaskinen’, som nok er den sværeste, har hun lært at betjene på forbavsende kort tid. Jeg har lavet et lille clip, hvor hun prøver den for anden gang. Hun forsøger- helt fornuftigt- først at få godbidden ud derfra, hvor hun har set mig putte den ind, og hvor hun også kan lugte den. Da hun viser tegn på at ville prøve noget andet, vælger jeg at støtte hende ved at sige: ‘prøv noget andet’. Det er faktisk alt, hvad jeg gør. Derpå går hun stort set direkte hen og skubber stemplet ind, så godbidden flyver ud i den anden ende af røret. 🙂 – Jeg skal lige nævne, at en af øvelserne til impulskontrol er at lære at man kan få, det man vil have ved at bevæge sig væk fra det. Denne erfaring trækker hun naturligvis på her.
Lige bagefter går vi videre med ‘Pølsemaskinen’, som hun har klaret med 1 pind. Nu øger vi sværhedsgraden ved at sætte to pinde i.
Toast er helt klart usikker overfor, hvilken metode hun skal bruge – hun har jo lige haft succes med at skubbe noget ind…. Da det ikke giver resultat, bliver hun lidt usikker og laver nogle overspringshandlinger, snuser lidt, kigger lidt rundt, gør lidt… Og det er her, jeg skal tage mig selv i kraven og tie stille og forholde mig i ro!!
Det er så vigtigt, når det er initiativ og kreativitet, der skal fremmes, at jeg ikke bliver for optaget af resultatet- at hun skal beherske øvelsen- men lader hende selv finde ud af at komme videre.
Og det gør hun- jeg støtter hende lidt, men det er hende selv, der kommer frem til hvordan den nød skal knækkes. Derefter går det jo ganske flot 🙂
Det er helt utrolig, hvor meget disse øvelser styrker hendes selvtillid, hvilket jo indvirker på hele hendes væsen og adfærd iøvrigt. Interessant og spændende at arbejde med sådan en hund; jeg lærer så meget hele tiden… 🙂
workingcavaliers 
Skriv et svar