Beans og jeg har trænet frem til at gå op LP2 hele vinteren. Vi har været heldige og priviligerede med superb vejledning, gode træningskammerater og søde cavaliervenner, som gerne stillede op i bidende kulde for at agerede fristelser og forstyrrelser af næsten alle tænkelige slags.
Idag skulle vi så se, om bukserne kunne holde ;-), til DKK’s LP prøver i Sorøhallerne.
Beansen en lige i starten af sin løbetid, og jeg havde efter forespørgsel hos DKK, fået beksed på, at vi skulle op til allersidst, når de andre klasser var færdige.
Vi ankom til Sorø ligesom præmieuddelingen i klasse 2 skulle starte, og ingen anede noget om aftalen med DKK….. Dommeren gav os tilbud om at starte lige med det samme, og jeg takkede ja.
Det er første gang, vi bare går ind til en prøve uden at have vænnet os til stedet eller varmet op. Beansen gik lidt fri ved fod for at få musklerne og blodomløbet igang efter 1 time i bilen, og så gik vi på.
Præmieuddelingen blev standset, for som de sagde:’det kan jo være, at de kan få en 3. plads.’
Beansen var glad og ivrig, og arbejdede koncentreret, og jeg var egentligt langt mere afslappet, end hvis vi havde siddet og ventet…
Christina havde ved sidste træning rådet mig til at fokusere på at ‘blive i boblen sammen med min hund’. Det brugte jeg som en slags mantra allerede da vi kørte hjemmefra, og fokuserde på det under prøven. Det gav ro og fokus, og jeg nød faktisk at være til denne prøve.
Beansen blev klassevinder med 204 point ud af 220 mulige 🙂 Den hund er en stjerne!
Virkelig flot gjort af jer begge, stort tillykke 🙂