Fremsending til felt har voldt os (mig) visse vanskeligheder; det har været meget svært at forklare Beansen, hvor hun skulle placere sig i feltet, og at det var feltet, der skal løbes til uanset hvad er ellers står på vejen derhen.
Vi har virkeligt arbejdet meget på denne øvelse, men og uden target, tæt på og på afstand, og det var tæt på, at den for mig blev en slags hadeøvelse.
Men nu er den der vist.
Gennembruddet kom, da Christina fandt frem til, at en del af problemet lå i at Beansen ikke var helt klar over, at hun skulle løbe ind i feltet, og kun feltet. Så jeg trænede med belønning for at lokalisere feltet, først og fremmest.
Derefter blev selve fremsendingen meget lettere.
Mine træningsmakkere har været enestående til at hjælpe med distraktioner og fristelser under vores træning, og nu har vi fået en fin, stabil øvelse, der hænger sammen.
Beansen lokaliserer feltet på min kommando, ænser ikke genstande, der er stillet op på vejen dertil, heller ikke mennesker og hunde, der går rundt bagved aller ved siden af feltet, og spæner derud som en lille kanonkugle.
Hvor er det godt, når det lykkes efter så lang tid…
Beansen er simpelthen en stjerne!!
tak, Christina! det er for en stor del din fortjeneste, at vi er nået hertil!