Påskemandag stillede Workingcavaliers’ ungdom op til konkurrence i træningshallen i Farum.
Jeg har længe været i tvivl med Jamjar.. om hun skulle være lydighedshund eller gå HTM (Heelwork To Music). Hendes yndefulde bevægelser og præcise måde at arbejde på overbeviste mig om at hun skal have en chance for at udvikle sig indenfor HTM.
Jamjar har let ved at forstå ideen med at bevæge sig i, og holde de forskellige positioner, og kan helt øjensynligt lide det.
Vi har trænet nogle uger på den for mig velkendte Piper Maggots Jig, og Jamjar debuterede i HTM klasse 1 med dette program.
Toasty er slet ikke indkøbt til at blive konkurrencehund, har dog stillet op et par gange i dogdancing For Sjov Klasse her i Danmark og i Tyskland, og blev inviteret til at lave opvisning på Bakken sidste år. Der viste det sig hurtigt, at hun er en genuin og naturlig performer. Hun er almindeligvis en tilbageholdende, forsigtig hund, men når hun er ‘på’, og alle ser på hende, blomstrer hun helt op og elsker at føre sig frem. Toast er desuden gudesmuk og bevæger sig meget elegant.
Lige hvad der er brug for hos en dogdancinghund :-), så Toasty fik sin debut i officiel Freestyle klasse 1 i påsken.
Beansen en i høj grad indkøbt til at være konkurrencehund, og vi arbejder nu på at hun stiller op i LP klasse 3. Men hun trænger ind imellem til afveksling i træningen, og hendes arbejdsiver, kropsspænding, hurtighed og præcision er en velsignet kombination i Freestyle. Hun udfører øvelsen med liv og lyst, når ordkommandoen bliver sagt, ikke 1/2 sekund efter. Dette er sjældent, og må klart bruges. Så Beansen stillede op i Freestyle klasse 1. I Tyskland har hun stillet op i klasse 1 to gange, og er nu klar til at oprykning.
De unge hunde gjorde det godt; de var ‘på’, arbejdede fint og ivrigt, og var glade for det, de lavede. Der var en enkelt kikser i Jamjars program, og Toasty missede et par øvelser. Men det er bagateller, og jeg er ovenud stolt af mine små dygtige hunde :-).
Jamjar vandt HTM klasse 1 og optjente 5 oprykningspoints, Beansen vandt Freestyle klasse 1, fik ligeledes 5 oprykningspoints, og lille Toasty blev 2. vinder i samme klasse, med 4 oprykningspoits til at tage med hjem.
Det var en dejlig oplevelse, og jeg nyder at se deres glæde og iver, når jeg ser video’erne.
Vi er klar til næste konkurrence: vi tager til Dogdancing Internationals konkurrence i Dortmund den 12. maj, hvor Workingcavaliers stiller op med 5 hunde.
Skriv et svar