workingcavaliers

I april fik jeg 4 høns af racen Lys Sussex, til stor glæde for alle.
Liidt for stor glæde for Beansen, som var overbevist om, at de var til for at hun en dag skulle fange og dræbe dem…

Jeg måtte lige i starten hegne selve hønsegården ind med dyrehegn, fordi Fridolin og Beansen bed sig igennem hønsenettet, og snoede sig igennem den lille åbning, der er nederst ved lågen.
Det er lykkedes Beansen at få adgang til hønsegården èn gang, og det smagte af mere…. jeg synes, det var ret belastende.
Bedre blev det ikke, da jeg forøgede hønseflokken med 2 store flotte, blå Orpington høner…dem er Beansen helt vild med, og skreg højt, når hun så dem..

Jeg synes det er noget pjat, og vil ganske enkelt ikke have det. Så der måtte AJT til 🙂
I et godt stykke tid klikkede og belønnede jeg hende, når hun abstraherede fra hønsene, ignorerede dem og fokuserede på mig. Det var hun da også god til, men hendes adfærd som sådan, og ophidselsen overhønsene ændredes egentligt ikke.

For ikke så længe siden begyndte jeg at tage hende med ind til hønsene (i snor) og klikke hende for at se på dem 🙂
Det har hjulpet! Hønsene er der jo, og forsvinder ikke i den blå luft, fordi hun ignorerer dem. Nu får hun lov at stirre sig mæt på dem, og søger oftere og oftere mig, hvor hun får sin belønning.

Beans får lov at se sig mæt på de eftertragtede høns, og bliver belønnet for det.

I dag var min lille forhenværende hønsedræber løs i hønsegården, og var mere interesseret i det korn, jeg kastede det korn, jeg kastede ud til gogs, end i at fange dem. Hun sidder ganske afslappet og ser på dem, går ind i hønsehuset og kigger roligt på skrukken (der ganske vist også ligger og hvæser.., og udfører tricks og LP øvelser mindre end 1 meter fra de store blå. 😀

Antijagttræning nytter, og lille Beansen har tilføjet en twist til min AJT metode.

Hvor er det skønt at arbejde med hunde!!