Jeg har længe interesseret mig for DKK Lydighed, og købte Beansen med det håb, at hun ville blive konkurrence lydighedshund.
Beansen og jeg har trænet hos Christina Ingerslev fra Beansen var hvalp, og vi har lært enormt meget, og er kommet rigtigt langt. Det har været fantastisk.
Jeg havde længe en ide om, at det ville være fint at en cavalier king charles spaniel blev dansk lydighedschampion.
Beansen rykkede op i LP3 i løbet af 4 prøver, med toppoints, og har stillet op i LP3 en gang.
Hun elsker at træne, er meget motiveret, hurtig og kvik. Men Beansen vil trods det at vi har trænet det siden hun var lille hvalp, ikke gerne arbejde i regnvejr, eller i meget varmt vejr. Hun arbejder, men bliver langsom og ligner en hængt kat…har ikke nær den præcision, der kræves i LP3.
Da de fleste LP prøver er udendørs, bliver det jo lid svært…..
Det næste er, at Beansen ganske enkelt ikke ser formålet med præcision, og mister gnisten, når der kommer for mange gentagelser uden belønning. Jeg kan se lyset og gnisten forlade hendes øjne…. og det er min rettesnor: skinner min hunds øjne, lyser de op imod mig, eller går lyset langsomt ud.
Jeg kunne måske nok opnå champion titlen med hende, efter mange, mange træningstimer og prøver, og rigtigt mange ikke-så-gode oplevelser og ærgrelser.
Men hvorfor i himlens navn skulle jeg egentligt det?
Championtitlen er, når at kommer til alt ‘kun’ et ord- Beansen er den samme hund.
Der findes en dejlig, dygtig dansk cavalier, som blev DKLPCH sidste år, så raceæren er reddet… 😉
Beansen elsker at træne, men ikke at blive ved og ved og ved; hun vil have et sjovt og godt sammen med mig- og det var i øvrigt det, der oprindeligt var min tilgang til hundetræning.
Beansen er en hund, ikke en rekvisit i mit liv, ikke mit middel til at opnå social anerkendelse. Hun har kun det ene liv, meget kortere end mit. Hun skal have lov til at arbejde, og have det rart med det. Ikke spændes ned i en Prokrustes seng og tilpasses efter mine behov.
Vi har trænet Freestyle siden Beans var 1 årstid, hun er glad for det, og har klaret sig rigtigt godt. I Danmark er hun i FS klasse 2, og i Tyskland vandt hun klasse 1 i German Open i Berlin 2012.
Så det er det, vi fremtidigt vil arbejde med 🙂 Fart og tempo, rigeligt med afveksling og opmuntring også i konkurrencesituationen; det er, hvad der får Beansen til at ‘spille’ og stråle.
Lille, søde, milde Beans har været så tålmodig, og lært mig så meget ❤ Jeg tænker, at jeg ikke igen vil prøve at tilrette en hund overvejende efter mine egne behov.
Skriv et svar