workingcavaliers

Jeg har længe haft lyst til at beskæftige mig med Mantrailing, som jeg er stødt på i tysk hundesport, hvor det er en populær sport for alle hunde; også meget anvendt i byerne, hvor det ellers kan være vanskeligt at finde muligheder for at træne med sin hund.
I år skulle det så være. Helle og jeg købte hver især en glimrende tysk bog om Mantrailing, læste den igennem og aftalte at gå i gang.
Lille Jamjar er en glad og samarbejdende hund; hun startede som hvalp med HTM, som hun er meget dygtig til, og hvor hun rykkede op i klasse 3 i løbet af 6 konkurrencer, godt 2 år gammel. Hendes krop var imidlertid ikke udviklet nok til den ret hårde træning af mestendels for en hund unaturlige bevægelser, som det kræver at gøre sig gældende i denne svære klasse. Derfor besluttede jeg at lade hende holde en pause med HTM på konkurrenceplan, hvilket iøvrigt har gjort hende godt!
Det var naturligt at vælge at mantraile med Jamjar, fordi hun, foruden Bella på 12 år, ikke for tiden er igang med at lære nye færdigheder.
Helle og jeg startede for ca. 10 uger siden, med indlæring på det mest basale plan. Hundene skulle lære at forbinde færten fra et stykke tøj fra en person (Runneren) med at søge og finde netop den person.
Vi mødtes en gang om ugen, og lod dem kun arbejde i 3 omgange per gang, selvom det i starten kun varede 3×5 minutter.
Jamjar har aldrig nogensinde lavet næsearbejde før, og Helles Flair har arbejdet med Schweiss og spor i 11 år, så for begge hundene var Mantrailing, hvor hundene overvejende laver højt søg, noget helt nyt.

mine Mantrailing makkere, Helle og Jamjar

Fordi vi er gået så langsomt frem og har ladet dem stoppe, mens det var sjovt og ‘smagte af mere’, har begge hundene lært teknikken utroligt hurtigt, og vi har stort set gået fra sejr til sejr; følt os helt høje når vi kørte hjem fra træning.

Nu er vi så der, hvor det virkeligt er sjovt, og hvor man ikke har noget valg; man må stole på sin hund, fordi man ikke aner, hvor Runneren er gået hen.
Flair fattede det meget hurtigt, og er idag fuldkommen sikker på, hvad hun skal, med en succesrate på 100%.
Jamjar er ved at komme efter det; idag gik Helle, efter at have gået et godt stykke, ind i en gruppe mennesker, hvilket var helt nyt for Jamjar. men den lille klarede den, var ikke i tvivl om, at Helle var ‘derinde’, og fandt hende også.
Næste udfordring var, at Helle forsvandt ind igennem døren til Svømmehallen som sidste trin på trailen, også dette klarede lille Jamjar, på trods af den stærke klorlugt.
Mantrailing er kommet for at blive 🙂 ingen tvivl om det! Ikke to dage behøver at være ens, en trail kan varieres i det uendelige, og vel kun fantasien sætter grænser…. 🙂
Lige nu er vi kun 4; Helle og Flair, Jamjar og jeg. men jeg håber, at der kommer flere til, som har lyst til at have det sjovt, mens de arbejder med hundenes fine næser, og har mod på at skulle forlade sig helt og holdent på deres hund. 🙂