workingcavaliers

Vi er lige kommet hjem fra sommerferie i Tyskland. Ferie for mig, men vel egentligt ikke rigtigt for hundene; lang køretur, færgesejlads, ophold i et fremmed hus, møde med fremmede hunde dagligt, daglig HTM, FS, LP og Frit Søg træning, og opvisning ved byens sommerfest, hvor Beansen og min lille snart 13 årige Bellahund gav den max gas 🙂

Nu er vi hjemme, i fred og ro, og jeg synes, de har fortjent en rigtig sommerferie.
De har alle gjort det godt i løbet af året; Muffin og Beans placerede sig begge i Dogdancing sportens ‘Årets Hund’ konkurrence, Jamjar har lært, og er ved at blive rigtigt god til Mantrailing, Morgan har lært at leve i og med en flok små, vimse cavalierer, og har arbejdet fint med i vores HTM træning. Med sine 9 måneder har hun nu 5 HTM positioner, som hun opsøger sikkert, på ordkommando, og holder i forskellige tempi og retninger. Det er fint; jeg er meget tilfreds. Lille Toasty har stadig måttet arbejde på sin skræk for fremmede hunde, men har også lært en del tricks, som hun udfører på ordkommando, uden tøven, også med ryggen til mig. 🙂 I Sewekow overraskede hun således med at vise, hvad hun kan foran en gruppe helt fremmede hunde og deres mennesker. 🙂

Jeg har dyrket forskellige sportsgrene på konkurrenceplan med mine hunde de seneste 9-10 år, og nydt det. Nu tror jeg måske nok, det er tiden at holde en lille pause. Dels har jeg meget svært ved at foretage mig det samme og det samme hele tiden, dels synes jeg egentligt, at hverdagslydigheden med 6 hunde i sig selv er et meget spændende og udfordrende kapitel, som jeg gerne vil gøre meget mere ud af. Jeg lægger ikke konkurrencerne på hylden, jeg kan lide at vise hvad vi kan og få det bedømt, og jeg holder af at møde andre hundefolk, mange af hvilke jeg vældigt godt kan lide. Desuden vil det nye familiemedlem som jeg håber på, sikkert egne sig så godt til konkurrencesport, at jeg slet ikke kan lade være…

Jeg har taget den beslutning, at vi til oktober i år (forhåbentligt) får familieforøgelse i skikkelse af en border collie. Inden den lille kommer, synes jeg, at flokkens hverdagslydighed meget gerne må udvikles og styrkes.
Vi er pt. der, hvor hundene på ordkommando placerer sig tæt omkring mig, og bliver der, til jeg giver dem ‘fri’, hvilket er dejligt praktisk, når vi møder andre på vores gåture. Vi skulle gerne komme så langt, at dette også gælder, når mennesker kalder på dem og lokker dem, og når der er andre hunde, som ivrigt tilkendegiver, at de vil ‘hilse’.
Indkald på fløjte (alle kommer ufortrødent) fungerer, men jeg ville gerne have et sikkert indkald, ud af flokken, af hver enkelt hund.
Stå og dæk på fløjtesignal kan de fleste (ikke Morgan, endnu), men jeg skulle ønske at det også ‘sidder’, når hele flokken er løs.
En anden vigtig ting for mig er, at alle mine hunde lærer at markere ‘foder’ (alt hvad hunde mener er spiseligt), der ligger på jorden, ved at sætte eller lægge sig ned. En spændende og højnyttig træningsopgave, som jeg glæder mig til at gå igang med. Impulskontrol er ikke fremmed for mine hunde, så det skal vi nok finde ud af.

Det tager tid at arbejde med hunde i flok, og jeg tænker, at disse opgaver må være rigeligt til at beskæftige os frem til oktober 🙂