workingcavaliers

I de seneste 9 år har jeg trænet med mine cavalierer, og konkurreret indenfor DK lydighed, rally-lydighed og ikke mindste HTM/Freestyle. Det har været pragtfuldt, og jeg har nydt det hele; konkurrencerne, rejserne for at konkurrere i udlandet, selve træningen og hundearbejdet. Vi har opnået mange fine resultater og titler, og deltaget i internationale sammenhænge.

Jeg har været ret sikker på, at det var den vej jeg skulle følge, også med mine to border collier. De to smukke bc piger blev indkøbt ikke primært for at konkurrere og vinde, men fordi jeg ikke ønsker at lægge flere forholdsvis unge cavalierer i graven grundet arvelige sygdomme, og fordi jeg over de seneste 10 år er kommet ti at kende og værdsætte racen. Men selvfølgeligt tænkte jeg, at vi skulle fortsætte med HTM/FS og muligvis DKK lydighed.
Morgan har trænet HTM fra hun var ganske lille, hun arbejder flot og præcist, har deltaget i en enkelt HTM konkurrence, da hun var gammel nok, og vandt sin klasse suverænt.
Med Piper tænkte jeg, jeg skulle gå samme vej. Men sådan bliver det ikke….. Min lyst til at konkurrere, i al fald indenfor disse sportsgrene er ikke mere den samme.
Det var noget ganske andet med cavaliererne, som mange, rigtigt mange mente ‘bare’ var hyggehunde, der skulle ligge hjemme i sofaen. Det gav blod på tanden til at vise, hvad disse pragtfulde små hunde virkeligt kan. Det var en spændende udfordring, det var sjovt og føltes rigtig godt at konkurrere med alle mulige racer, også arbejdsracer, og vinde med de små cavalierpiger. Og det gjorde vi, mange, mange gange. Jeg synes, det lykkedes at sætte denne dejlige race på landkortet og ved, at en del cavalierejere nu arbejder med deres hunde, fordi de har set os.

Med border collierne er det ikke det samme, ikke for mig. Dette blev helt tydeligt for mig, da Piper kom ind i vores liv. Hun er kvik, elsker at lære, elsker at arbejde, og tilegner sig alt, hvad man vil lære hende. Som opdrætter sagde, da Piper blev valgt til mig: ‘Here is your champion’. 😀 og hun har ret; den lille hund kunne vinde alt…
I løbet af hendes hvalpe- og unghundetræning er det gået op for mig, at hun simpelthen – i mine øjne- er for alsidig og begavet til kun at arbejde i min umiddelbare nærhed, tæt ved mine ben, og lyde mit mindste vink. Hun skal ud og arbejde selvstændigt, løse svære opgaver uden min hjælp eller indgriben.
Vi er begyndt at træne hos Frederikssund redningshunde, og foreløbigt ser det ud til, at det er det vi to skal lave sammen. Hun skal læres grundigt og omhyggeligt op, og så skal hun arbejde på egen hånd. Det glæder jeg mig virkeligt meget til 😀

Og cavaliererne?
Jamjar er en ferm og dygtig Mantrailer, Beansen er næsten døv, men arbejder med liv og lyst på alt, hvad jeg byder hende. For tiden arbejder hun på øvelserne i IRO lydighedsprogrammet 🙂 Muffin elsker HTM/FS, så det træner vi to sammen. Muffin og Jamjar er også igang med et smart, ret svært 6+ program, som jeg tænker, vi viser ved et par tyske konkurrencer.
Vi arbejder på det, de hver især er gladest for… men konkurrencerne trækker ikke rigtigt mere. Og det er da også kun for min skyld, ikke for hundenes, at jeg har deltaget i alle de konkurrencer. Hundene er ligeglade, og jeg er sikker på, at Beansen med sin dårlige hørelse egentligt helst er fri.
Redingshundearbejdet er nyt og spændende for mig, og jeg har masser at lære. Men hvis vi bliver dygtige til det, tænker jeg nok, at lysten til at deltage i konkurrencer vil vende tilbage.