Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

PEAK PET, Oversigt

Regnvejr idag, og indendørs træning.  Vi fokuserer på præcision i HTM positioner, Beans desuden næseprøve og stillingsskift.

Nu har jeg tid til at udfærdige en kort beskrivelse af  PEAK PET produkterne, som jeg for ganske nyligt er begyndt at forhandle.

Mit ‘bekendtskab’ med PEAK PET startede, da Frida var til behandling for smerter i skulder og ryg, forårsaget af forkerte bevægelser som følge af amputation af højre lårbenshoved, da hun var kun 1 år gammel. Frida var kommet til skade under leg med Felix.

Frida havde det så skidt, at jeg blev rådet til, og overvejede at lade hende få fred, i en alder af 3  år!

PEAK JOINTS, et glucosamin og MSM produkt som hun dengang fik som forsøg, har helt bogstaveligt reddet Fridas liv, og givet hende ikke blot livet men en god livskvalitet!

Efter at have prøvet forskellige andre PEAK PET produkter med god effekt, tog jeg springet til at blive forhandler af dem, da chancen bød sig.

PEAK PET kosttilskud til hunde er baseret på “Proven Pet Nutrition”, hvilket betyder, at der kun bruges ingredienser, der beviseligt virker. Råvarerne er af høj renhed og i en kvalitet, der er egnet til menneskeføde. PEAK PET er dog ikke fremstillet eller ment til menneskelig konsum-

PEAK PET produkterne hjælper hunde til at være fulde af vitalitet og i fysisk topform. Enten det er familiens selskabshund, den højtydende sportshund, eller udstillingshunden, har PEAK PET et passende kosttilskud.

Her produktlisten, i kort form:

PEAK JOINTS,  glucosamin og MSM i flydende form for optimal optagelse. Indeholder ikke olie og feder derfor ikke!

PEAK CHAMP,  værdifulde proteiner og selen til at få den højtydende konkurrencehund i topform. Er også velegnet til at få hunde i god form efter sygdom.

PEAK CALM,  hjælper stressede, nervøse og urolige hunde. Bruges også under rejser og i forbindelse med fyrværkeri.

PEAK BOOST, højner hundens energiniveau, giver skinnende blank pels og gengiver pelsens dybe farve.

PEAK DIGEST, er et probiotisk middel, er hjælper under og efter mave/tarm besvær. Hjælper også til at genvinde appetitten.

PEAK VITAMINS, er et  multivitamintilskud. Kan anbefales til BARF’ere.

PEAK CREAM,  førstehjælp til mindre sår. Er baseret på udtræk af morgenfrue og plantain, indholder E-vitamin.

PEAK DMG,  forebygger ophobning af mælkesyre i hundes muskler. Bruges især til væddeløbshunde og andre hunde, der udfører hårdt fysisk arbejde.

PEAK ELECTROLYTES,  opretholder væskebalancen og forebygger dehydrering, ved hård fysisk aktivitet og top præstationer i varmt vejr.

Jeg kender endnu ikke alle produkterne fra egne erfaring, er selv igang med at afprøve, og får hjælp til dette af forskellige hundeejere. Vil derfor løbende berette om vores erfaringer i denne blog.

Spørgsmål besvarer jeg gerne her på siden.

For info. om priser, dosering og paknings størrelser, send mig en mail på: renate.gregersen@gmail.com

Read Full Post »

PEAK BOOST…

Jeg synes, at vinteren har været lang og hård for mine hunde.  Alle, pånær Beans som kører på en eller anden hemmelig  energikilde 😉  har foråret igennem været trætte og lidt uoplagte. Frida og Kandis har lignet nogen der har haft skab, med meget kedelig, tynd pels.

Da jeg begyndte at sætte mig ind i de produkter fra PEAK PET, som jeg ikke selv har prøvet, fik jeg den ide at give dem en ‘kur’ med PEAK BOOST, som er et flydende kosttilskud.  BOOST indeholder hovedsageligt forskellige B- og E  vitaminer, jernforbindelser og aminosyrer. Det bruges af en del udstillere, da det giver god energi og en bank pels med ‘dybde’ i farverne.

Nu har de fået BOOST i en uges tid, og jeg kan mærke en tydelig forbedring i deres energiniveau. De har lyst til mere, alles øjne lyser igen, når jeg annoncerer ‘træning’. På  gåturene i terrænet er de energiske og næsten lidt kåde, og de har alle langt større udholdenhed.

Siennas pels er ved at få den dybe, røde kobbertone, som hun så ofte får ros for, og Frida, der lignede en gammel, mølædt muffe i pelsen  ;-), er ved at vende tilbage til sit vanlige udseende med den blåsorte, blanke pels.

Der lader til at være noget om snakken med PEAK BOOTS :-). Jeg vil prøve at tale med Marianne om at teste det på sine hunde, når de igen skal udstilles.

Read Full Post »

Det er sommer, og der vrimler med vilde dyr og deres unger! Lige for tiden er vi meget beskæftiget med AJT, da alle, undtagen Bella er rigtige spaniels, dvs. også rigtige jægere!

Alle har fået deres impulskontrol træning af forskellig art, da de var hvalpe. Impulskontrol er noget, vi anvender løbende i hverdagen: den åbne dør, som hundene ikke går ud af, før der bliver sagt ‘Fri’, alle hunden ligger roligt i deres bur i bilen med lågen åben, godbidderne, der ligger på gulvet foran dem, og bliver liggende selvom jeg forlader rummet, og lignende.

Forudsætningen for en vellykket AJT er selvfølgeligt, at indkaldet fungerer!

Jeg har et ‘supersignal’, tre stød i min fløjte, som får hundene til at vende i luften og komme spænende hen til mig. Supersignalet bruger jeg kun sjældent, det er til virkelige nødsituationer, som for eksempel at forhindre at de hetzer efter vildt eller fugle.

AJT startede jeg hos dem hver især med en mekanisk mus, der pilede afsted, hunden fik sit K/G, klick/godbid, når den så på mig og ignorerede fristelsen.

Senere blev sværhedsgraden øget ved brug af duer eller daggamle kyllinger (døde, naturligvis), der blev trukket hen over jorden i en snor.  STOR fristelse, der i et godt stykke tid krævede sele og line med gummistrop, for at forhindre trækskader.

Nu er alle de voksne nået så langt, at vi kan træne og fungere i ‘det virkelige liv’ 🙂

MEN lille Beans er ‘kun’ godt 1 år, og en passioneret jæger!! Supersignalet er på plads, men er fuglene alt for tæt på (jeg slipper hende endnu ikke af linen i nærheden af løbende vildt), taber hun hovedet og spæner afsted.

Da jagt er en selvbelønnende adfærd hos hunde, er det meget vigtigt, at hun ikke før lov til at belønne sig selv på denne måde, i hvert fald ikke alt for ofte!

Noget andet er, at de andre fire kan blive fristet over evne ved at se hende spurte afsted efter fuglene, sådan at flokadfærden ‘tager over’, og de også løber….

Gruppe AJT 🙂

AJT uden Beans - der går et par græssende rådyr ca. 200 m fra os!

Hverdagslydighed og AJT kan da være udfordrende nok med en hund, med hele fem, i forskellige aldre, er det en meget interessant og udfordrende opgave.

Men spændende er det, og det kræver i hvert fald er god del opfindsomhed fra min side at finde det, der motiverer hver enkelt hund til at vise den forventede adfærd (at blive roligt hos mig)!

Read Full Post »

Her vil jeg løbende berette stort og småt fra min og mine hundes verden.
Mine fem Cavalier King Charles Spaniel tæver deltager alle i en eller flere hundesportsgrene, nogle af dem på højt konkurrenceplan.

Derfor hedder vi Working Cavaliers 🙂

Jeg vil skrive om vores træning, metoder, resultater og udfordringer. Om de forskellige konkurrencer vi deltager i, og om vores hverdag.

Read Full Post »

« Newer Posts