Da Muffin blev udtaget til det danske NM landshold i år, havde jeg i starten mine betænkeligheder, fordi hun er så ung (2 år) og ikke har nogen erfaring med store internationale stævner, hvor der er noget mere leben og larm end ved de danske konkurrencer. Men jeg tog imod tilbuddet, og vi gik i gang med at udarbejde vores HTM program.
Træningen forløb meget fint, og jeg fornemmede at Muffin var på toppen en ugestid før selve konkurrencen. Dejligt!
To dage før afgang gik så den lille i løbetid, et par måneder før beregnet; jeg var ikke glad… 😦 og mest stemt for at melde afbud.
Løbetidstæver må iflg. reglerne ikke opholde sig bare i nærheden af konkurrence området, hvilket ville gøre det hele noget besværligt og også lidt trist for os. Men jeg havde jo givet tilsagn, og holdet følte, at de var afhængige af vores deltagelse. Så vi tog afsted.
Desværre blev alle mine bange anelser så rigeligt bekræftet: Vi blev anvist en uafskærmet plads ud til den mest befærdede gennemgang i hele hallen, hvor der konstant gik mange mennesker og hunde forbi. Der var en larm uden lige, og ringen kunne man ikke se. Vi delte denne krog med en anden ekvipage, hvor hunden gøede, hver gang Muffin stak hovedet udenfor sit bur…
Lille Muffin har aldrig før fløjet, aldrig opholdt sig i en så støjfyldt hal med masser af fremmede hunde, mange mennesker, og lugte af andre hundes tis og afføring, som blev lagt i rigelige mængder på gangarealet foran os.
Og hun blev træt, meget træt af al det påstyr…
Men så snart hun var sammen med mig på gulvet og jeg sagde: ‘skal vi arbejde?’ var hun på og klar! 🙂 hun var fokuseret, koncentreret, glad og veloplagt, arbejdede som en drøm og holdt kontakten 100% 😀
Mageløst!! jeg har aldrig prøvet noget lignende 🙂
Da vi til allersidst fik lov at varme op i ringen, lige inden vi skulle vise vores program, var Muffin glad, afslappet, koncentreret, og gjorde alt, selv de svære ting til perfektion. Lykkelig var jeg…
Men da musikken kom på, afspillet alt alt for højt og med en ubehagelig skrattelyd fra højttalerne, blev hun desværre virkelig bange, hvilket naturligvis tog glansen af hendes eller så smukke og præcise performance.
Synd og skam…
MEN jeg fik konstateret, at jeg har den sejeste hund, der kan arbejde og give 100% under så svære, næsten håbløse forhold, og stadig være glad og afslappet.
Og vi bidrog til bronze til et danske HTM landshold.
På turen hjem opførte hun sig som en lille globetrotter, lavede HTM og tricks i lufthavnen, tog det hele i stiv pote:)
Tillykke, lille Muffinshund, med bronze rosetten, og tillykke til mig selv med denne fantastiske hund ❤