Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Da Muffin blev udtaget til det danske NM landshold i år, havde jeg i starten mine betænkeligheder, fordi hun er så ung (2 år) og ikke har nogen erfaring med store internationale stævner, hvor der er noget mere leben og larm end ved de danske konkurrencer. Men jeg tog imod tilbuddet, og vi gik i gang med at udarbejde vores HTM program.
Træningen forløb meget fint, og jeg fornemmede at Muffin var på toppen en ugestid før selve konkurrencen. Dejligt!

To dage før afgang gik så den lille i løbetid, et par måneder før beregnet; jeg var ikke glad… 😦 og mest stemt for at melde afbud.
Løbetidstæver må iflg. reglerne ikke opholde sig bare i nærheden af konkurrence området, hvilket ville gøre det hele noget besværligt og også lidt trist for os. Men jeg havde jo givet tilsagn, og holdet følte, at de var afhængige af vores deltagelse. Så vi tog afsted.

Desværre blev alle mine bange anelser så rigeligt bekræftet: Vi blev anvist en uafskærmet plads ud til den mest befærdede gennemgang i hele hallen, hvor der konstant gik mange mennesker og hunde forbi. Der var en larm uden lige, og ringen kunne man ikke se. Vi delte denne krog med en anden ekvipage, hvor hunden gøede, hver gang Muffin stak hovedet udenfor sit bur…
Lille Muffin har aldrig før fløjet, aldrig opholdt sig i en så støjfyldt hal med masser af fremmede hunde, mange mennesker, og lugte af andre hundes tis og afføring, som blev lagt i rigelige mængder på gangarealet foran os.
Og hun blev træt, meget træt af al det påstyr…
Men så snart hun var sammen med mig på gulvet og jeg sagde: ‘skal vi arbejde?’ var hun på og klar! 🙂 hun var fokuseret, koncentreret, glad og veloplagt, arbejdede som en drøm og holdt kontakten 100% 😀
Mageløst!! jeg har aldrig prøvet noget lignende 🙂

Da vi til allersidst fik lov at varme op i ringen, lige inden vi skulle vise vores program, var Muffin glad, afslappet, koncentreret, og gjorde alt, selv de svære ting til perfektion. Lykkelig var jeg…
Men da musikken kom på, afspillet alt alt for højt og med en ubehagelig skrattelyd fra højttalerne, blev hun desværre virkelig bange, hvilket naturligvis tog glansen af hendes eller så smukke og præcise performance.
Synd og skam…
MEN jeg fik konstateret, at jeg har den sejeste hund, der kan arbejde og give 100% under så svære, næsten håbløse forhold, og stadig være glad og afslappet.
Og vi bidrog til bronze til et danske HTM landshold.
På turen hjem opførte hun sig som en lille globetrotter, lavede HTM og tricks i lufthavnen, tog det hele i stiv pote:)
Tillykke, lille Muffinshund, med bronze rosetten, og tillykke til mig selv med denne fantastiske hund ❤

10420414_10152799599728847_3665636286915835346_n

10603207_10152799599953847_8496079582849649706_n

10304868_799806863398302_4107615962074081727_n

Da jeg i april måned forøgede dyreholdet med 4 høns, var reaktionen fra de unge hunde ganske overvældende.
Der blev skreget højt, hver gang goggerne viste sig, trådhegn blev bidt i stykker, lågen blev tvunget op, og jeg byggede rent faktisk en indhegning rundt om selve hønsegården, for at have dobbelt sikkerhed.
Især Beansen, Toasty og ´Muffin var temmelig vilde; Beansen bed ved flere lejligheder dyrehegnet i stykker… 😦

Den form for adfærd vil jeg ikke acceptere, vil pokker’me have fred i mit egent hjem 😉 så vi gik i målrettet og systematisk antijagt træning (AJT).

Det stod hurtigt klart for mig, at der ikke var meget fidus i at klikke og belønne for at hundene så væk fra hønsene, og fokuserede på mig. Det gjorde intet ved den stress de følte i hønsenes nærhed, eller ved den frustration, der nødvendigvis bygges op, når man skal forsøge at ignorere det der lige nu er allermest spændende og vigtigt.

Strategien blev lagt om, og jeg valgte at klikke og belønne dobbelt. Klik og godbid (det bedste huset formår) for at stå/sidde roligt og se på hønsene, og endnu en belønning i form af at få lov til at blive ved med at se på dem, senere i forløbet ved at få lov til at snige sig hen imod dem.
På denne måde undgik jeg både stress og frustration, fordi hundene fik lov at glo på disse spændende skabninger så meget de ville, og oven i hatten at udføre en slags jagtadfærd.

Vi trænede på denne måde hele sommeren, ca. 1 gang om ugen. I starten stod vi udenfor den ydre hegn, rykkede hurtigt ind i bufferzonen mellem de to hegn. Senere i kort snor i hønsegården, derefter i 3 meter line, og til sidst uden line. Klik og beløn for roligt at iagttage hønsene, klik og beløn for roligt at bevæge sig rundt imellem dem, osv.

Successen kom hurtigt; hundene var betydeligt mere afslappede, når de gerne måtte se på hønsene og ind imellem snige sig hen imod dem. Hønsenes tiltrækning aftog relativt hurtigt, og andre ting, såsom hønsenes mad og de fjer, de havde tabt, blev mere interessante.

Hundene har i nogen tid været med i hønsegården, når jeg gør rent og ordner derinde, uden opsyn, stille og roligt.

I dag kom så kronen på værket 🙂
Beansen og Muffin gik med ind i hønsegården, da jeg skulle ind og gøre rent. Efter at have støvet rundt efter spændende hønsefoder (hvilket der ikke var), bad Beansen om at komme ud igen! 🙂 der var for kedeligt, kunne jeg se på hende.
Lidt efter kom Muffin spænende i flyvfart ud fra hønsenes krat… Ved nærmere eftersyn viste det sig, at hun havde stjålet en kogle fra goggerne ( jeg er ikke sikker på at gogs er klar over, at de havde en kogle..:) ) og ville meget gerne lukkes ud af hønsegården for at bringe dette trofæ i sikkerhed.

Sådan gik glansen af krævegogs… 😀

Jeg har trænet jævnligt, med tålmodighed og forståelse af jagtadfærd, og masser af belønning, både i form af lækkerier, og i form af tilladt jagtadfærd. Der har ikke været et eneste ‘Nej’, ‘Fy’, ryk i en line eller lignende.

Jeg er levende klar over, at dette ikke betyder at hundene vil afholde sig fra at jage høns eller andet godt i andre sammenhænge, på andre lokaliteter. Men vi er kommet et pænt stykke vej, og der er fred og ro herhjemme. Nu skal vi så ud og generalisere antijagt adfærden mange forskellige steder. 🙂

IMG_5907[1]

Der er altid noget at arbejde med 🙂

Jeg har længe interesseret mig for DKK Lydighed, og købte Beansen med det håb, at hun ville blive konkurrence lydighedshund.
Beansen og jeg har trænet hos Christina Ingerslev fra Beansen var hvalp, og vi har lært enormt meget, og er kommet rigtigt langt. Det har været fantastisk.

Beansen vinder af LP2 i Sorø 2013

Beansen vinder af LP2 i Sorø 2013

Jeg havde længe en ide om, at det ville være fint at en cavalier king charles spaniel blev dansk lydighedschampion.

Beansen rykkede op i LP3 i løbet af 4 prøver, med toppoints, og har stillet op i LP3 en gang.
Hun elsker at træne, er meget motiveret, hurtig og kvik. Men Beansen vil trods det at vi har trænet det siden hun var lille hvalp, ikke gerne arbejde i regnvejr, eller i meget varmt vejr. Hun arbejder, men bliver langsom og ligner en hængt kat…har ikke nær den præcision, der kræves i LP3.
Da de fleste LP prøver er udendørs, bliver det jo lid svært…..

Det næste er, at Beansen ganske enkelt ikke ser formålet med præcision, og mister gnisten, når der kommer for mange gentagelser uden belønning. Jeg kan se lyset og gnisten forlade hendes øjne…. og det er min rettesnor: skinner min hunds øjne, lyser de op imod mig, eller går lyset langsomt ud.
Jeg kunne måske nok opnå champion titlen med hende, efter mange, mange træningstimer og prøver, og rigtigt mange ikke-så-gode oplevelser og ærgrelser.

Men hvorfor i himlens navn skulle jeg egentligt det?

Championtitlen er, når at kommer til alt ‘kun’ et ord- Beansen er den samme hund.
Der findes en dejlig, dygtig dansk cavalier, som blev DKLPCH sidste år, så raceæren er reddet… 😉

Beansen elsker at træne, men ikke at blive ved og ved og ved; hun vil have et sjovt og godt sammen med mig- og det var i øvrigt det, der oprindeligt var min tilgang til hundetræning.

Beansen er en hund, ikke en rekvisit i mit liv, ikke mit middel til at opnå social anerkendelse. Hun har kun det ene liv, meget kortere end mit. Hun skal have lov til at arbejde, og have det rart med det. Ikke spændes ned i en Prokrustes seng og tilpasses efter mine behov.

Vi har trænet Freestyle siden Beans var 1 årstid, hun er glad for det, og har klaret sig rigtigt godt. I Danmark er hun i FS klasse 2, og i Tyskland vandt hun klasse 1 i German Open i Berlin 2012.

1. plads klasse 1 German Open 2012

1. plads klasse 1 German Open 2012

Så det er det, vi fremtidigt vil arbejde med 🙂 Fart og tempo, rigeligt med afveksling og opmuntring også i konkurrencesituationen; det er, hvad der får Beansen til at ‘spille’ og stråle.

DSC_7525

Lille, søde, milde Beans har været så tålmodig, og lært mig så meget ❤ Jeg tænker, at jeg ikke igen vil prøve at tilrette en hund overvejende efter mine egne behov.

Den ene af de fire krævegogs har ligget skruk i 3-4 uger, og kom her til morgen ud i hønsegården for at furagere.

Beansen har længe kun set de 3 lyse høns, og mente muligvis at den var ny her…hun løb straks hen til hegnet, stille sig op og udstedet en Fatwa over den.

IMG_5894[1]

Men skrukken kunne vist huske, at Beansen -som led i vores træning- var inde i hønsehuset forleden dag, stak hele hovedet ind i redekassen og måtte hvæses ud….
I hvert fald vendte den sig mod Beansen og sagde med tydeligt kropssprog: ‘Fronter du mig og mit crew???’

IMG_5906[1]

‘Hvad, mig???’, sagde Beansen,’naaaiida!!, du forveksler mig vist med en af de andre. Mellem os sagt er det også uhyrligt, som de får lov til at te sig!!’

IMG_5907[1]

‘Hmm, muligt…det er jo heller ikke til at se forskel på jer latterlige skabninger’, sagde skrukken, som ligner de 3 andre på en prik.

‘Nåmen jeg har egentligt også lidt travlt’, sagde Beansen, og gik stille sin vej.

IMG_5908[1]

Livet på Skovsangervej er aldrig kedeligt 🙂

IMG_5935[1]

I april fik jeg 4 høns af racen Lys Sussex, til stor glæde for alle.
Liidt for stor glæde for Beansen, som var overbevist om, at de var til for at hun en dag skulle fange og dræbe dem…

Jeg måtte lige i starten hegne selve hønsegården ind med dyrehegn, fordi Fridolin og Beansen bed sig igennem hønsenettet, og snoede sig igennem den lille åbning, der er nederst ved lågen.
Det er lykkedes Beansen at få adgang til hønsegården èn gang, og det smagte af mere…. jeg synes, det var ret belastende.
Bedre blev det ikke, da jeg forøgede hønseflokken med 2 store flotte, blå Orpington høner…dem er Beansen helt vild med, og skreg højt, når hun så dem..

Jeg synes det er noget pjat, og vil ganske enkelt ikke have det. Så der måtte AJT til 🙂
I et godt stykke tid klikkede og belønnede jeg hende, når hun abstraherede fra hønsene, ignorerede dem og fokuserede på mig. Det var hun da også god til, men hendes adfærd som sådan, og ophidselsen overhønsene ændredes egentligt ikke.

For ikke så længe siden begyndte jeg at tage hende med ind til hønsene (i snor) og klikke hende for at se på dem 🙂
Det har hjulpet! Hønsene er der jo, og forsvinder ikke i den blå luft, fordi hun ignorerer dem. Nu får hun lov at stirre sig mæt på dem, og søger oftere og oftere mig, hvor hun får sin belønning.

Beans får lov at se sig mæt på de eftertragtede høns, og bliver belønnet for det.

Beans får lov at se sig mæt på de eftertragtede høns, og bliver belønnet for det.

I dag var min lille forhenværende hønsedræber løs i hønsegården, og var mere interesseret i det korn, jeg kastede det korn, jeg kastede ud til gogs, end i at fange dem. Hun sidder ganske afslappet og ser på dem, går ind i hønsehuset og kigger roligt på skrukken (der ganske vist også ligger og hvæser.., og udfører tricks og LP øvelser mindre end 1 meter fra de store blå. 😀

IMG_5876

Antijagttræning nytter, og lille Beansen har tilføjet en twist til min AJT metode.

IMG_5871

Hvor er det skønt at arbejde med hunde!!

10515168_744324272279895_4631501865051231309_o

Lørdag den 26. juli fandt årets sidste DKK HTM konkurrence sted i Lille Skensved. Muffin har tidligere i år deltaget i en DKK HTM konkurrence, men missede den næste på grund af maveinfektion. Så det var jo lidt spændende, hvordan det kom til at gå med det samlede pointtal.
Muffin fylder 2 år i august, så jeg har på ingen måde travlt med hende, hun når det hun kan, ingen pres eller hastværk med at få hende opad i klasserne.

Men muffinshunden er en dygtig og meget motiveret lille hund, hun stillede op i HTM 3 gange i 2013, vandt klassen alle gangene og blev Årets Hund 2013, HTM klasse 1.
Begge de gange, hun har stillet op i klasse 2, blev hun også klassevinder, så oprykning til klasse 3 stod lige for døren.

Vejret var meget, meget varmt og trykkende, og Muffin lå i bilen på en kølemåtte, og iført en kølevest.
Jeg varmede hende stort set ikke op, og hun var ikke den sædvanlige sprudlende lille dansehund.
Men Muffin er en ærlig, hårdt arbejdende lille en, der giver hvad hun formår 🙂

Hun blev igen klassevinder, med 25,23 points ud af 30 mulige. Helt unødigt at sige var jeg meget, meget stolt af min lille stjerne.

10348270_10152538168803847_6903038450631661640_n

Nu er hun rykket op i HTM klasse 3; jeg er i gang med et nyt HTM program, og der ligger megen sjov og dejlig træning foran os, før vi stiller op i denne den sværeste HTM klasse 🙂

10463861_10152538163458847_1513795694669432304_n

Tak til Emmy Simonsen for to af billederne 🙂

Fredag den 4. april pakkede jeg bilen, og cavaliererne og jeg kørte mod Rønde, hvor det fantastiske hundesportssted Hangar 17 skulle have officiel indvielse med to konkurrencer dagen efter.

Vi mødtes med Marianne Blesky og hendes cavalierer ved færgen, og fulgtes ad resten af vejen.

Velankomne til Hangar 17 blev vi taget pænt imod af Katha Harboe. Helle Larssen Og Emmy Simonsen ankom nogenlunde på samme tid. Vi blev alle indkvarteret, spiste et lækkert aftenmåltid sammen med Katha og gjorde de sidste forberedelser til konkurrencerne.

Pigerne og jeg havde en dejlig stor og opvarmet campingvogn til vores rådighed, ren luksus!Image

Lørdagen startede tidligt med morgenmadshygge, og konkurrence start 8.45.

Muffin stillede op i HTM 2 ved begge konkurrencer, og blev klassevinder begge gange. Hun er en meget opmærksom, dejligt præcis lille hund, og gjorde det rigtigt godt! Jeg er meget tilfreds med hendes arbejde 🙂

 

Image

 

 

 

Lille Toast har været noget ukoncentreret på grund af falsk drægtighed i nogle uger, og var ikke helt med, da vi stillede op i Freestyle 2. Jeg trak hende ud af konkurrencen, og vi lavede yndlingstricks og -øvelser til musikken i ringen. Det var noget, der passede den lille, og jeg fik min belønning ved at se en glad og logrende hund 🙂

Sienna og Bella stillede om i 6+ i den ene konkurrence, og fik en 2. plads. Deres program er flot og svært; de arbejder fint side om side, og Bella giver Sienna den ekstra sikkerhed, som hun har brug for.
IMG_3001[1]

Jamjar er nu 2 år, og rykkede allerede sidste år op i HTM klasse 3. Hun er lidt sent udviklet, både fysisk og psykisk, og slet ikke klar til den forholdsvis krævende træning, der skal til for at konkurrere i denne svære klasse, så da Emmy foreslog, at lade Jamjar stille op i For Sjov klasen i stedet for, tog jeg med glæde imod.
Lille Jamjar er så fantastisk at arbejde med: 100% koncentreret altid, knivskarp og præcis, og meget elegant. Det er sådan en stor fornøjelse at arbejde med denne lille, fine hund 🙂

Det var en god konkurrence for os, og et dejligt, veltilrettelagt arrangement i de smukkest tænkelige omgivelser.
Der var en del debutanter i både Heelwork og Freestyle; alle gjorde det rigtigt godt, alle bestod, to vandt deres klasse! Også Færdighedsprøverne var en stor fornøjelse at se. 🙂

Da alle var kørt hjem lørdag aften, spiste vi rester og hyggede os sammen med Katha, Jette Porter, Nina Bundgaard og Inge Dorte Graakjær. Det var dejligt at få lov at høre lidt mere om Inge Dortes spændende liv som kostumier! WOW!

Søndag morgen startede med regn og grå himmel, vi fulgtes med Marianne og hendes piger til Sjællands Odde, hvor vi sluttede en dejlig, weekend med at gå en herlig tur på stranden i solskin 🙂

IMG_3016[1]
Kaffe og kage på båden 🙂

IMG_3053[1]

IMG_3098[1]

IMG_3113[1]
‘Øv!’, siger Beansen, ‘nu kørte Marianne’….

For flere år siden fik jeg lavet nogle gode, solide ‘spilleautomater’ til mine cavalierer. Dem bruger vi mest i de lange vinteraftener, eller som morgenaktivering, når det står ned med regn udenfor, og hundene ikke har ret meget lyst til an lang gåtur.
Jeg er ofte blevet spurgt om konstruktionstegninger, hvilket jeg dog ikke er så god til.

Her følger opskrifter på, hvordan de er lavet, med fotos.

Pølsemaskinen:

Her viser Toast, at der skal god tid og tålmodighed til i indlæringen. Forstyr ikke hunden alt for meget, lad den slev finde ud af det, med nogle små opmuntringer. Selvom der kommer lidt snusen og overspringshandlinger, lykkes det til sidst. Det, man selv finder frem til sidder bedre fast! 😉

En lodret holder, her bestående af to stykker træ der sat sammen, skrues på et bredt, solid bundplade af træ. dimensioner afhænger af hundens størrelse.
Et stykke rør eller stiv slange monteres på den lodrette holder, her med stykker af cykelslange-alt kan bruges. Forinden er der lavet et antal (her 3) sæt huller i siderne på røret/slangen. Man skærer nogle pinde til i passende længder, sådan at de kan stikkes igennem hullerne i slangen, og der stadig er rigeligt hunden kan tage fat i. Antallet af huller/pinde bestemmer man selv.
Godbidden lægges i røret, på den øverste pind. Hunden får den, når den har trukket alle pinde ud.
Start dog med 1 pind, gerne den, der i mest i hundens ‘snudehøjde’. Giv ros og opmuntring, men ikke godbidder. Den endelige belønning er den, der ligger i røret, og som hunden har arbejdet for.

1608855_654157227963267_1779463311_n

1624417_654157237963266_557981586_n

1781370_654157241296599_1374642236_n

1800882_654157231296600_953182159_n

1801045_654157234629933_347405473_n

Glucosamin er et kosttilskud, hjælper med at genopbygge brusk og ledvæske, og medvirker til at vedligeholde og styrke leddene. Der er mange sportshunde, især hunde, der løber agility på konkurrenceplan, som har stor gavn af en dagligt tilskud glucosamin.
Peak Joints, det nye navn vil være Strong Joints, er et flydende glocosamin produkt fremstillet i Irland, og baseret på de bedste råvarer.

Jeg har netop taget et større parti hjem, og kan således lade mængderabatten komme mine kunder til gode.

Der er nu tilbud på 1 liter Peak Joints for 475.- plus evt. forsendelse, ca. 45.-
Normalpris for 1 liter er 503.-

Bestilling gerne på mail: renate.gregersen@gmail.com eller FB.

Peak-Pet-Colour

Det irske firma Peak Pet, som blandt andet fremstiller det fremragende, og for mange af vores hunde uundværlige Peak Joints, lancerer nu et nyt kosttilskuds produkt, specifikt beregnet til den gamle, gigtplagede hund.

Det nye produkt er baseret på flydende, højt koncentreret Chondriotin sulfat, og hedder Peak Arthro Fit.

Hvor Peak Joints hjælper med af gendanne ledbrusk og -væske hos HD hunde og hunde med forskellige ledskader, gør Arthro Fit det lettere for senioren at bevæge sig, blandt andet at komme op i stående/siddende stilling og ‘komme i gang’.

Arthro Fit har været testet på en del hunde, herhjemme har der været 6 testhunde i alderen 9-16 ½ år. 5 ud af de 6 havde god gavn af produktet, som gjorde det synligt lettere for hunden at bevæge sig. En af schæferne, en herre på snart 11 år, kunne bevæge sig uden at slæbe bagpoterne hen ad jorden, som den ellers havde gjort i en årrække.

Erfaringerne fra de andre lande har vist, at Arthro Fit af en eller anden grund virker vældigt godt på
schæferhunde.

Pris: 503.- for 250 ml. plus evt. porto.

Dosering: 1 ml/dag for hunde under 15 kg
2 ml for hunde over 15 kg
3-4 ml for meget store hunde.

Bestillinger gerne til renate.gregersen@gmail.com.
Jeg regner med at bestille i Irland efter week enden uge 28.