Feeds:
Indlæg
Kommentarer
Jam med sin velfortjente præmie i HTM 1 i Dortmund

Jam med sin velfortjente præmie i HTM 1 i Dortmund

Lille Jamjar, Blueberry Jam vom Hardenberg, blev indkøbt med det inderlige håb, at hun kunne blive afløser for Bella i HTM ringen. Vi har arbejdet på sagen siden hun var 11 uger gammel, og hun har vist sig at være en elegant, livlig og meget præcist arbejdende lille hund.

Nu er Jamjar godt 1 år gammel, og har allerede vundet 2 danske konkurrencer i HTM klasse 1, og opnået en 2. plads i tysk HTM klasse 1.

Jam er en dejlig hund at arbejde med, fuld af gåpåmod, meget fokuseret. Men hun er en unghund, og en rigtig festabe…. så der er mange udfordringer med at holde koncentrationen og flowet i ringen.
Heldigvis har vi nogle gode træningsmakkere, som ikke går af vejen for at bruge deres tid på at ‘forstyrre’ og distrahere os på forskellige måder.

Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med denne skønne lille hund, og til at se, hvad vi sammen kan opnå. 🙂

Bella med sin sidste HTm præmie, 1. vinder i HTM 3 i Dortmund

Bella med sin sidste HTM præmie, 1. vinder i HTM 3 i Dortmund

Min dejlige, kloge, dygtige, smukke Bella er nu 10 år, og på alle måder still going strong.

Hun har i løbet af de 5 år, vi sammen har konkurreret i dogdancing, opnået at blive DKKHTMME, mester – ikke champion- fordi hun har en ikke-FCI stamtavle. Bella har også flere gange bestået i freestyle klasse 3.
For et par år siden blev hun udtaget til det danske OEC HTM landshold, kunne dog ikke stille op da hun blev syg dagen før konkurrencen.

I løbet af det sidste halve årstid har jeg observeret, at Bella er lidt mere stiv end hun før har været, og ikke altid ret gerne vil bevæge sig sidelæns og især baglæns i visse HTM positioner. Jeg har fået hende røntgenfotograferet, har været til kiropraktor og fysioterapi, og der er ikke noget galt med hendes bevægeapparat.
Min lille Bella er ‘bare’ en ældre dame….

Vi har haft nogle gode oplevelser sammen i HTM sporten, og hun har virkeligt været eminent god til det. Men nu er det slut, i hvert fald med HTM på konkurrenceplan. Når det ikke er sjovt og føles godt for hunden, er der ingen grund til at gøre det!

Bella vil dog stadig deltage i dogdancing konkurrencer; måske rækker hendes fysiske formåen ikke helt til at konkurrere i Freestyle klasse 3, men i Tyskland findes der en officiel Senior klasse, hvor kravene til programmets sværhedsgrad er afpasset de gamle hundes formåen.

Bella er også DcH Rally Champion, og kan konkurrere i DKK Rally Ekspert klassen, så jeg må ud at studere baner ved rally konkurrencerne, og finde ud af, hvem der bygger baner med flow, og hvor hundene ikke alt for ofte skal ‘sitte’… hvilket ikke er sagen for en lidt stiv senior.
‘Så kan vi sikkert konkurrere i rally lydighed også, ind imellem.

Tak, min lille Bellastjerne, for godt samarbejde og mange gode timer i HTM ringen 🙂

IMG_0488 (1024x820)

I dag fylder min skønne Beans 3 år 🙂

Beansen hedder oprindeligt Millefleur vom Paulinenhof, og jeg så hende første gang, da jeg besøgte Heidi Junghans, hendes opdrætter i Woldegk, Tyskland i slutningen af maj 2010.
Jeg faldt straks for denne lille uforfærdede hund, hendes mod og væsen i det hele taget var lige hvad jeg havde forestillet mig hos en kommende konkurrencehund. Hun var ‘full of beans’; derfra navnet Beans.

Beans har trænet DKK lydighed på konkurrenceplan hos Christina Ingerlsev, Hund og Træning, siden hun var 12 uger gammel, og det har vist sig at valget var helt rigtigt; hun er en rigtig sportcavalier.

Beans stillede som 1 årig op i Rally lydighed og rykkede hurtigt op til Ekspert klassen. desværre er Rally banerne ikke rigtigt egnede til en hund som Beans, som bliver meget irriteret over al den ‘sitten’ og stoppen op, der hele tiden afbryder flowet.

Jeg startede hende, også som 1 årig, i Heelwork to Music, hvor hun blev 3. vinder af Årets HTM Hund klasse 1 2011 titlen; med et hun er bedst til og mest motiveret for, er DKK lydighed og dogdancing Freestyle.

Beansen er nået til LP klasse 2, og nu træner vi på LP3 øvelserne, som vi forhåbentligt er klar med sidst på sommeren.

Ind imellem stiller hun op i Feestyle, hvilket er en god afveksling for sådan en ung hund.
Beans vandt sim Freestyle klasse i German Open i Berlin sidste år, og næste week end konkurrerer vi i Dortmund.

Beans har om nogen, gjort snakken om cavalier king charles spaniel som ‘pensionisthund, sofahund, skødehund uden evne til at lære’ grundigt til skamme, og jeg er så stolt af og tilfreds med min dygtige lille hund!

bt 006 (1024x682)

bt 012 (1024x682)

Påskemandag stillede Workingcavaliers’ ungdom op til konkurrence i træningshallen i Farum.

Jeg har længe været i tvivl med Jamjar.. om hun skulle være lydighedshund eller gå HTM (Heelwork To Music). Hendes yndefulde bevægelser og præcise måde at arbejde på overbeviste mig om at hun skal have en chance for at udvikle sig indenfor HTM.
Jamjar har let ved at forstå ideen med at bevæge sig i, og holde de forskellige positioner, og kan helt øjensynligt lide det.

Vi har trænet nogle uger på den for mig velkendte Piper Maggots Jig, og Jamjar debuterede i HTM klasse 1 med dette program.

Toasty er slet ikke indkøbt til at blive konkurrencehund, har dog stillet op et par gange i dogdancing For Sjov Klasse her i Danmark og i Tyskland, og blev inviteret til at lave opvisning på Bakken sidste år. Der viste det sig hurtigt, at hun er en genuin og naturlig performer. Hun er almindeligvis en tilbageholdende, forsigtig hund, men når hun er ‘på’, og alle ser på hende, blomstrer hun helt op og elsker at føre sig frem. Toast er desuden gudesmuk og bevæger sig meget elegant.
Lige hvad der er brug for hos en dogdancinghund :-), så Toasty fik sin debut i officiel Freestyle klasse 1 i påsken.

Beansen en i høj grad indkøbt til at være konkurrencehund, og vi arbejder nu på at hun stiller op i LP klasse 3. Men hun trænger ind imellem til afveksling i træningen, og hendes arbejdsiver, kropsspænding, hurtighed og præcision er en velsignet kombination i Freestyle. Hun udfører øvelsen med liv og lyst, når ordkommandoen bliver sagt, ikke 1/2 sekund efter. Dette er sjældent, og må klart bruges. Så Beansen stillede op i Freestyle klasse 1. I Tyskland har hun stillet op i klasse 1 to gange, og er nu klar til at oprykning.

De unge hunde gjorde det godt; de var ‘på’, arbejdede fint og ivrigt, og var glade for det, de lavede. Der var en enkelt kikser i Jamjars program, og Toasty missede et par øvelser. Men det er bagateller, og jeg er ovenud stolt af mine små dygtige hunde :-).

Jamjar vandt HTM klasse 1 og optjente 5 oprykningspoints, Beansen vandt Freestyle klasse 1, fik ligeledes 5 oprykningspoints, og lille Toasty blev 2. vinder i samme klasse, med 4 oprykningspoits til at tage med hjem.

Det var en dejlig oplevelse, og jeg nyder at se deres glæde og iver, når jeg ser video’erne.

Vi er klar til næste konkurrence: vi tager til Dogdancing Internationals konkurrence i Dortmund den 12. maj, hvor Workingcavaliers stiller op med 5 hunde.

Efter min mening er en øvelse ikke virkeligt indlært, før den er under signalkontrol; det vil sige at hunden viser den ønskede adfærd hver gang signalet bliver givet, at den kun viser denne adfærd, og at den kun viser adfærden på signalet. Til visse typer adfærd/øvelser vil jeg meget gerne have et ordsignal, sådan at min kropsholdning eller orientering til hunden ikke spiller nogen rolle for, hvordan -og om- hunden udfører øvelsen.
En af disse øvelser er Fri ved Fod, hvor jeg ønsker at hunden indtager den korrekte position ved min venstre side og holder den, uanset hvordan jeg bevæger mig.

Det står mig klart, at hunde
1. ikke kan dansk – eller noget andet menneskesprog
2. lærer i form af at downloade billeder, mere end ved at høre et bestemt ordsignal
3. kan have billedet af en bestemt situation i hovedet som del af et signal.

Jeg har arbejdet en del med Fri ved Fod med Muffin, fordi uanset om hun bliver lydighedshund eller HTM hund er det en af de vigtigste øvelser… og for mig en af de mest interessante at arbejde med.
Muffin er god til at lære, hun er motiveret og tænker sig om, så hendes Fri ved Fod er nydelig. Hun indtager pladspositionen på ordsignalet ‘Plads’, og forstår, at hun forventes at blive i den indtil jeg afslutter øvelsen med et ‘Fri’.

Så egentligt er kriterierne opfyldt, ordet ‘Plads’ får Muffin i den ønskede position, uanset hvornår jeg siger det, og hvor vi er henne.
Men er situationen den samme, når det er en anden person- en helt fremmed-, der giver signalet??
Min træningsmakker Susan har gået Fri ved Fod med Muffin, hvilket gik helt fint. Men måske tæller det alligevel ikke, fordi Muffin kender Susan godt, og overnikøbet har boet hos Susan en weekend.

Chancen for at teste dette bød sig idag, da Sidsel trænede sammen med os. Sidsel er en dygtig og kompetent HTM handler, og Muffin har aldrig set hende før.
Efter at have hilst på Sidsel, set hende arbejde med sin hund, og bakket igennem Sidsels ben som en del af træningen i at koncentrere sig om mig, og ikke omgivelserne, bad jeg Sidsel om at gå en runde Fri ved Fod med Muffin.

Muffinsen gik på plads hos Sidsel på ordsignalet ‘Plads’, og gik en nydelig Fri ved Fod hos en fuldkommen fremmed.
Bortset fra glæden ved at se min hund være så tilidsfuld, at dette overhovedet ikke anfægtede hende, synes jeg også at det viser, at adfærden ‘Plads-Fri ved Fod’ er under signalkontrol.

Fremsending til felt har voldt os (mig) visse vanskeligheder; det har været meget svært at forklare Beansen, hvor hun skulle placere sig i feltet, og at det var feltet, der skal løbes til uanset hvad er ellers står på vejen derhen.
Vi har virkeligt arbejdet meget på denne øvelse, men og uden target, tæt på og på afstand, og det var tæt på, at den for mig blev en slags hadeøvelse.
Men nu er den der vist.
Gennembruddet kom, da Christina fandt frem til, at en del af problemet lå i at Beansen ikke var helt klar over, at hun skulle løbe ind i feltet, og kun feltet. Så jeg trænede med belønning for at lokalisere feltet, først og fremmest.
Derefter blev selve fremsendingen meget lettere.

Mine træningsmakkere har været enestående til at hjælpe med distraktioner og fristelser under vores træning, og nu har vi fået en fin, stabil øvelse, der hænger sammen.

Beansen lokaliserer feltet på min kommando, ænser ikke genstande, der er stillet op på vejen dertil, heller ikke mennesker og hunde, der går rundt bagved aller ved siden af feltet, og spæner derud som en lille kanonkugle.

Hvor er det godt, når det lykkes efter så lang tid…

IMG_0301

Beans og jeg har trænet frem til at gå op LP2 hele vinteren. Vi har været heldige og priviligerede med superb vejledning, gode træningskammerater og søde cavaliervenner, som gerne stillede op i bidende kulde for at agerede fristelser og forstyrrelser af næsten alle tænkelige slags.

Idag skulle vi så se, om bukserne kunne holde ;-), til DKK’s LP prøver i Sorøhallerne.

Beansen en lige i starten af sin løbetid, og jeg havde efter forespørgsel hos DKK, fået beksed på, at vi skulle op til allersidst, når de andre klasser var færdige.

Vi ankom til Sorø ligesom præmieuddelingen i klasse 2 skulle starte, og ingen anede noget om aftalen med DKK….. Dommeren gav os tilbud om at starte lige med det samme, og jeg takkede ja.

Det er første gang, vi bare går ind til en prøve uden at have vænnet os til stedet eller varmet op. Beansen gik lidt fri ved fod for at få musklerne og blodomløbet igang efter 1 time i bilen, og så gik vi på.

Præmieuddelingen blev standset, for som de sagde:’det kan jo være, at de kan få en 3. plads.’

Beansen var glad og ivrig, og arbejdede koncentreret, og jeg var egentligt langt mere afslappet, end hvis vi havde siddet og ventet…

Christina havde ved sidste træning rådet mig til at fokusere på at ‘blive i boblen sammen med min hund’. Det brugte jeg som en slags mantra allerede da vi kørte hjemmefra, og fokuserde på det under prøven. Det gav ro og fokus, og jeg nød faktisk at være til denne prøve.

Beansen blev klassevinder med 204 point ud af 220 mulige 🙂 Den hund er en stjerne!

Lille Muffin er født hos Jana Kesseler i Volsemehusen i Nordtyskland den 6. august 2013, og flyttede ind hos os 10 uger gammel.

577234_400704836661901_1378304773_n

Muffin er en dejligt frejdig hund, der kommer godt us af det med alle hunde, er ukompliceret overfor mennesker og er meget glad for at blive beskæftiget.

Jeg har trænet hende  fra hun var 11 uger, i starten med det overordnede mål at hun skulle blive dogdancing Freestyle-hund. Nu, hvor hun er 6 måneder, er jeg ikke så sikker… Hun viser gode evner for at gå lydighed; hun tænker sig om og arbejder meget præcist, lidt ligesom Bella, min ‘ærtetæller’ 😉

mfvt 009

Starten til fri ved fod:

Delelementer af apportøvelsen:
http://www.youtube.com/watch?v=Goff6Dh8RFo

 

Lørdag den 3. november drog Bella, Beans, Jamjar og jeg i vores nye bil til Berlin. Jeg har længe glædet mig til at deltage i German Open med to cavalierer, og endeligt var tiden kommet 🙂 Lille Jamjar træner HTM flittigt, og det tegner godt, men denne gang skulle hun med for at samle erfaringer og lære stemningen ved en stor messekonkurrence at kende.

Muffin, Toasty, Frida og Sienna blev hjemme, dels fordi Muffin ikke er gammel nok til rabies vaccine, dels fordi de ikke skulle konkurrere, og derfor ville sidde i bur det meste af tiden. Vores dejlige hundepasser, Lone flyttede ind hos os og hyggede om dem 🙂

Det var nu lidt trist at være afsted uden hele flokken. Især Frida og Sienna har jo været med på alle eventyr.

Bilen, som kan rumme mine nu 7 workingcavaliers og et pænt antal foldebure og rekvisitter, blev købt i tirsdags efter en meget kort beslutningsproces, og skulle nu ud på sin første større tur. Den er god og rummelig, er ikke en uge gammel og har nu kørt 1200 km.

Vi tog Gedser-Rostock overfarten, som så mange gange før, efter at have gået en frisk tur langs Østersøkysten.

I Berlin havde jeg bestilt et dobbeltværelse på hvad der viste sig at være et Youth Hostel i Prenzlauer Berg, 5 minutter fra Velodrom, Berlins store indendørs cykkelarena hvor konkurrencen blev afholdt. Vi fik et meget stort 6sengs værelse, hvor de to senge var rykket sammen. Stedet er pænt, nydeligt rent og beliggende i baggården til en nedlagt fabriksbygning 5-10 minutter fra Alexanderplatz. der var tyst som graven, personalet venlige og imødekommende, morgenmaden god og rigelig. Min forespørgsel om jeg næste gang kan komme med syv hunde blev venligt bekræftet 😀  Vi hyggede os og jeg nød Berlin resten af lørdagen.

Søndag morgen startede konkurrencen med 6+ og Senior klasserne, derefter kom selve German Open – de officielle klasser.

Velodrom er en kæmpestor arena, hvor konkurrencen blev afholdt i rammerne af den store, årlige Heimtiermesse. Dogdance konkurrencen var helt igennem velorganiseret: der var stille rum til de hunde, der har brug for fred og ro, opvarmningsringen lå udenfor det område, publikum har adgang til, og indsenderne spurtede frem og tilbage for at hente deltagerne og hjælpe med alt, der måtte være brug for.

Nogle af deltagerne havde vi allerede mødt ved to tidligere stævner, alle var søde og venlige, udvekslede gerne tips og erfaringer, og roste og bakkede hinanden op. 🙂

Beansen var starter nr. 2 i klasse 1. Jeg brugte noget tid til at vise hende selve konkurrenceområdet og lade hende få fornemmelsen af den kæmpestore hal. Underlaget var meget fint: nogle store hårde gummifelter, der blev skubbet sammen, fuldkommen skridsikkert og lyddæmpende.

Der var tykt med tilskuere, de stod hele vejen rundt om afspærringen, og en del flere sad på de højereliggende tribuner over arenaen. Jeg var lidt spændt på, om Beansen ville finde alle dem uimodståelige, men hun er blevet voksen, ænsede dem ikke.

Beansen var virkeligt på, øjnene lyste, og hun strålede af iver og arbejdsglæde. det er sådan en fornøjelse at arbejde med denne dejlige, galde hund 🙂

Efter middagspausen blev det Bellas tur til at stille op i klasse 2. Bella var ligeledes glad og ivrig, gjorde næsten alt. Men jeg kan fornemme at hun ikke mere er 4 år… Bella er i sit 10 leveår, og jeg fornemmer at det ikke let for hende at udføre visse tricks og bevægelser. Jeg tænker at det måske er fornuftigt at lade hende stille op i Senior klassen, hvor kravene til de fysiske udfoldelser ikke er så høje, for eftertiden.

Hen på eftermiddagen begyndte det at regne, og da jeg ikke er glad for at køre stærkt i regnvejr (hvad den nye bil ikke er vild med heller..), og jeg mumlede denne min undskyldning for at køre inden konkurrencen var færdig. Fik dog det svar, at man meget gerne ville, at vi blev til præmieuddelingen, da det jo er en stor ting…… Klart; jeg ønsker jo ikke at være uhøflig, som ‘fremmed’ og som en slags gæst.

En af grundene til at de syntes, vi skulle blive var den, at Beansen blev klassevinder og Bella 3. vinder i sin klasse 🙂

Som altid i DDI er der gjort meget ud af at ære vinderne med musik, pokaler, foderpræmier og diplomer. Det er meget festligt og giver en god og positiv afslutning på nogle gode dage. Også nogle gode minder at tage med hjem 🙂

 

Nu skal vi igang med et nyt freestyle program til Beansen, ganske vist er hun bedst til LP, men freestyle er sådan en god afveksling for hende, og når hun nu rykker op i næste klasse, må det være me det nyt program.

Næste gang vi skal konkurrere i Tyskland, sandsynligvis i maj 2013 igen i Berlin, går vi ‘all out’. Alle stiller op: Bella og Sienna i 6+, Beansen i officiel klasse 2, Fridolin i handicap klasse, Jamjar i Fun open – hunde skal være 15 mdr. for at stille op i officielle klasser, Toasty i officielklasse 1 og lille Muffin i babyklassen :-D.

Jeg glæder mig alledere, og vi har en lang, mørk vinter foran os, hvor der skal trænes, trænes…

Image

Jeg har længe haft et ønske om at udvide flokken med endnu en cavalier.

Bella er 9 år gammel, og selvom hun er fuldstændigt frisk og sund, er det dog tid til at tænke på en afløser, der kunne tage over om et par år, når hun helt sikkert skal pensioneres fra det fysisk meget krævende HTM arbejde. Det er meget hårdt for bevægeapparatet at udføre alle de sidelæns og baglæns bevægelser, som hun gør i vores HTM programmer, og selvom hun går/står lige og ikke læner ind imod mig, giver det sikkert et uforholdsmæssigt stort slid på sener og led.

Beansen har vist sig at have sin helt store styrke i Lydighed, så med hende laver jeg Freestyle som en dejlig afveksling, ingen HTM. Jeg synes ikke, det er fair at forlange, at hun skal kunne rumme det hele.

Toasty er Freestyle hund, forstår ikke meningen med HTM, Sienna har ikke psyke til konkurrencer, og lille Frida har sit handikap, der gør det umuligt for hende at bevæge sig ret meget sidelæns og baglæns uden ubehag.

Så jeg har i nogen tid kigget efter en potentiel ny HTM hund. Naturligvis ved man ikke, om den virkeligt har anlæg for det, men man kan håbe…

HTM/Freestyle er en hundesport, hvor show elementet spiller en ikke uvæsentlig rolle, derfor går jeg efter en cavalier med lidt usædvanligt udseende. Jeg vil helst have en, der har så meget hvidt i pelsen som muigt. Det er noget, man lægger mærke til, og i dogdancing skal man meget gerne lægge rigtigt meget mærke til hunden. 🙂

En del opdrættere og andre cavalier ejere finder det lidt besynderligt, at jeg har farve, endda en ikke ønsket farvesammensætning, som vigtigt kriterium for valg af ny hvalp. Men sådan er det, når jeg skal finde en dogdancing hund.

Det næste er så at finde en opdrætter, der gør et godt stykke arbejde med hvalpenes opvækst og prægning, og som iøvrigt bruger sunde hunde i sin avl. Helst hunde, der har vist sports resultater, men dem er der desværre ikke mange af.

Dernæst kommer hvalpen selv; dens sind og temperament.

Lille Blueberry Jam opfylder de fleste af mine kriterier, jeg mangler at se hende i virkeligheden, da hun ikke bor i Danmark, Men har ingen betænkeligheder. De ting, opdrætteren fortæller mig om hende, lyder helt fornuftige. Og opdrætteren er ikke interesseret i at sende hende et sted hen, hvor hun muligvis ikke vil passe ind og trives.

Hvalpene er nu godt 8 uger gamle, har allerede kørt sammenlagt 500 km i bil, er vant til børn, andre hunde, fremmede mennesker, og har endda været på en helikopterlandingsplads.- en vigtig oplevelse for en cavalier- ;-).

Opdrætteren er meget lydhør overfor mine forslag til prægning og tidlig indlæring af visse simple ting. For eksempel laver hun en bestemt lyd, når hvalpene skal fodres, og har gjort det lige fra de selv begyndte at spise. På den måde får jeg en kæmpehjælp med indkaldet, idet hvalpen vil forbinde denne lyd med mad, og vil komme spurtende, når den hører det :-).

Lena og jeg skal til Frankfurt den 2. og 3. juni, hvor Bella og jeg skal lave opvisning, og Bella, Beans, Toast og jeg skal konkurrere i tysk dogdancing.

Den 4. juni kører vi til Jams opdrætter og tager forhåbentligt den lille pige med hjem 😀 Lena kører med for at den lille ikke skal sidde mutters alene i sin boks. Tak, Lena!

Papirerne er afleveret til fødevarestyrelsen, så alt det formelle er i orden, nu venter jeg bare, og glæder mig.

Image